Læs mere om Holstebro Museum her
Læs mere om Strandingsmuseet her
Læs mere om Arkivet Vinderup her
Print siden
Gå til forsiden

Arkivets samlinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På læsesalen står microfilms-læseren. Her er det Holstebro Dagblad der arbejdes med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Nogle kort opbevares liggende i store skuffedarier, andre hænger i kortskabe som dette.

 

Et kik ind langs film-reolen.

 

Kompaktreol med arkivalier.

 

Kompaktreol med protokoller.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aviser
Aviser er gennem tiden blevet brugt til mangt og meget. Efter endt læsning er de enten havnet i papirkurven eller afleveret til spejderne, og før i tiden brugt som indpakningspapir eller sågar som toiletpapir og meget andet.


Den store engelske historiker Thomas B. Macaulay (1800-1859) hævdede, at nationernes historie først og fremmest var at finde i deres aviser. Mange andre har fremhævet det upålidelige og overfladiske i dagspressens journalistik.

 

Men det lader sig ikke benægte, at de gamle aviser er et uundværligt hjælpemiddel ved studiet af vort lands og egns historie gennem de sidste 200 år. Især hvis man vil indfange samfundsdebatten, synet på litteratur, kunst, smag, stil og de konkrete træk i det daglige liv, som normalt har unddraget sig omtale i de officielle arkiver, gælder dette ikke mindst begivenheder, institutioner, sædvaner og personligheder i lokalsamfundenes liv og udvikling.

Med alle mulige forbehold taget i betragtning udgør aviser et uudtømmeligt kildemateriale til belysning af samfundsforholdene. Som i middelalderens annaler registreres her livets gang i alle dets afskygninger fra vugge til grav.

 

Kan mange af bladets oplysninger virke trivielle og betydningsløse, så udgør de mange små glimt fra livet i hverdag og fest tilsammen den helhed, der danner et billede af tiden. Selvom bladenes holdning er set ud fra bestemte politiske og religiøse anskuelser, så rummer de dog så mange kendsgerninger, at de i stort omfang kan bruges som historisk dokumentation. Desværre gør omfanget og mangel på overskueligheden studiet af aviser så tidskrævende, at de fleste giver op på forhånd.

 

For at få et overblik over dette store kildemateriale, er en registrering nødvendig.
Ved gennemlæsning af avisen finder man frem til, hvilke notitser og artikler der skal registreres og herefter, skrives et kort resumé ind i edb programmet.

P.t. har arkivet 53.197 emner registreret i avisdatabasen. Under hvert emne gemmer sig fra en enkelt til flere tusinde artikelhenvisninger.

 

Folketællinger
Folketællinger er en af de vigtigste kilder til personal- og slægtshistoriske undersøgelser. De originale tællinger befinder sig på Rigsarkivet, men vi har kopier på mikrofilm/mikrokort for hele Ringkøbing amt..
Folketællingerne er opgjort sognevis, og inden for hvert sogn efter husstande. Således kan man se familiens overhoved, børn, logerende og eventuelle tjenestefolk.

 

Der kan være nogen navneforvirring; Nogle er døbt ét, men bliver kaldt noget andet - de vil ofte stå under kaldenavn. Det ses også at der er blevet "pyntet" på den opgivne alder. Men trods dette, er folketællingerne en værdifuld og let anvendelig kilde til information.

Folketællinger indeholder såkaldte følsomme personoplysninger og skal derfor være 80 år gamle før de er offentligt tilgængelige.

 

Kirkebøger
Kirkebogen er den officielle registrering af befolkningen. Her indskrives samtlige fødte og døde uanset trosbekendelse. Desuden alle der døbes, konfirmeres og vies i folkekirken.

 

Der findes enkelte kirkebøger fra slutningen af 1500-årene dog skriver vi ca. 1645  før det blev  befalet præsterne at føre bog over alle fødte, viede og døde. Denne befaling er nu ikke ensbetydende med at alle sogne har så gamle bøger, idet brand og vanrøgt har ødelagt mange af de ældste.

Fra 1814 kan man være helt sikker på at kirkebøgerne findes, idet der nu skulle føres 2 eksemplarer; én af præsten og én af læreren / kordegnen.

 

Kirkebøger er tilgængelige efter 50 år, men må først kopieres når de er 110 år gamle og er derfor i praksis først tilgængelige på lokalarkiverne når de er 110 år.

 

Udvandrearkiv
Register over de personer der udvandrede fra Danmark i perioden 1868 - 1940.

 

Håndbøger
Her findes bl.a. registraturer over arkivalier på lands- og rigsarkiv, vejledninger i brug af arkiver, gode råd og tips til slægtsforskeren, forskellige leksika og lignende nyttige værktøjer.-

 

Bogsamling

I bogsamlingen findes slægtsbøgerne, biografierne, erindringerne, gård- og sognehistorierne. 
Her findes f.eks. Hardsyssel Degnehistorie hvor der er navne og beskrivelse på næsten alle lærere, på alle skolerne i Hardsyssel gennem mere end 600 år sluttende i  1930.
Her er "staterne"; Dansk Mejeristat, Dansk Skolestat m.f. hvori der er beskrivelse af firmaet og lederne, ofte med fotos.

Dansk Biografisk leksikon, Danske slotte og herregårde samt Danmarks kirker forefindes, ligesom et væld af andre fremragende værker.

 

Kort
Gamle kort er uvurderlige i historisk sammenhæng. Uden dem er det svært og uoverskueligt at følge udviklingen af f.eks en by.
Derfor har arkivet naturligvis også en stor samling, lige fra matrikelkort til amtskort.

 

Vejvisere og skattebøger
Holstebro Vejvisere 1910 - 1918, 1959 - i dag. ( alfabetisk inddeling)
Holstebro Skattebøger 1930 - 1958. ( adresse inddeling, men arkivet har udarbejdet en registratur ordnet alfabetisk efter navn.

 

Realregister
Skøde- og pantebøger er protokoller hvor alle servitutter, skøder og pantebreves fulde ordlyd er indskrevet kronologisk, tingdag for tingdag og man skal derfor kende tinglysningsdato for at kunne finde de ønskede oplysninger.

Realregistrene er en indgang til de nyere skøde - og pantebøger. Heri har hver ejendom en dobbeltside hvorpå de forskellige tinglysninger indføres.

 

Arkivalier
Arkivalierne er papirer fra enkeltpersoner, foreninger, virksomheder og institutioner. Det kan f.eks. være , vaccinations- dåbs- og vielsesattester, skudsmålsbøger, pas, kærestebreve, aflyste pantebreve, recepter, madopskrifter, vedtægter, udklip, regnskabs- og forhandlingsprotokoller samt meget meget mere.
Arkivalierne afleveres nogle gange løbende, enten af foreninger eller enkeltpersoner. Andre gange ankommer en stor mængde arkivalier i forbindelse med forenings/virksomhedsophør.

 

Efter dødsfald tømmes boet ofte og her er en del gode til at betænke os med både nye og gamle papirer. De fleste, tvivler i starten på at det de har, "er noget", men man skal tænke på, at det er alle de små bidder der stykker historien sammen - særligt hverdagstingene - det almindelige!
Disse papirer bliver ofte kasseret, i den tro at "dem findes der så mange af", hvorimod det masseproducerede foto fra et dronningebesøg opfattes som en "skat".

Ønskesituationen er derfor, at alle papirer og fotos samles og afleveres til arkivet. Vi gennemgår tingene sammen, og aftaler eventuelle tilgængelighedsfrister på følsomme/meget personlige papirer, og om vi må kasserer i resten. På den måde tilgodeses både de personlige interesser og historien.
(Almindelige arkivalier er tilgængelige når de er 30 år gamle med mindre andet er aftalt)

 

Foto
Arkivet har en samling af på ca. 30.000 fotos, både private og pressefotos. Desuden har arkivet en negativsamling på over 1.000.000 stk. samt et utal af fotografiske glasplader.
Mod betaling kan kopier erhverves.

 

Film og video
Arkivet har en stor samling af levende billeder, dels professionelle 16 mm. film dels private 8 mm. o.l. 
Alle disse blev i 1993 overspillet til video og er dermed mere brugbare for de fleste.

 

 

 

 

 

 

HOLSTEBRO MUSEUM

Strandingsmuseet

Arkivet vinderup

Lokalhistorisk arkiv

Nu kan du læse et udvalg af Fru Ane Marie Nedergaards breve til sønnen Harald i København. Hun fortæller om hverdagens store og små udfordringer og begivenheder i besættelsesårene 1940-1945.
Nu kan man læse 20 historiske artikler. Vælg menuen Artikler -PDF.
Nu kan du bladre gennnem ikke mindre end 4769 fotos fra det gamle Holstebro og omegn.

 


 

 

 

 

 

 

Adresse

 

Lokalhistorisk Arkiv Holstebro

Den Røde Plads 21 "Bazaren"

7500 Holstebro

Tlf: 21 18 79 77

holstebro@lokalhistorisk-arkiv.dk


 

Entré

 

Det er gratis at gå på arkivet.

Åbningstider


I den periode hvor vi har midlertidig 

adresse i Bazaren har vi kun åbent

 efter aftale.