Læs mere om Holstebro Museum her
Print siden
Print siden
Læs mere om Holstebro Museum her
Gå til forsiden
Læs mere om Strandingsmuseet her
Læs mere om arkivet vinderup
Læs mere om lokalhistorisk museet

Bag kulissen

Vi møder hyppigt den opfattelse, at personalet kun arbejder i museets åbningstid – mange tror faktisk at et job på et museum er en hobby og at vi har et ”rigtigt” arbejde ved siden af.


Sådan er det nu langt fra. At arbejde på Holstebro Museum, er vort ”rigtige” arbejde, og vor arbejdstid er som de flestes – kl. 8.00-16.00. Der ud over er flere medarbejdere særdeles flittige foredragsholdere der aften og weekend kører land og rige rundt og udbreder den viden og forskning de gennem arbejdet på museet har opnået. Så jo, vi vil da godt indrømme, at for mange af os er grænsen mellem arbejde og hobby flydende.


Når en ny særudstilling skal åbne, er det også mere reglen end undtagelsen at der bliver arbejdet til ud på de små timer for at blive klar – overarbejdet er ikke så meget et udtryk for dårlig planlægning som et ønske om at perioder uden særudstillinger skal være så korte som muligt så vore besøgende får fuld valuta for entreen.


Der foregår rigtigt, rigtig meget som museumsgæsten ikke ser når de besøger museet. Man kunne fristes til at ”besøgende kun ser toppen af isbjerget”.


Én arkæolog er måske ude og grave mens en anden skriver den lovpligtige og meget udførlige beretning over hans/hendes seneste udgravning. Samtidig er en tredje fuldt optaget af at gennemgå planer fra kommunen over påtænkte anlægsarbejder ét eller andet sted i det store område som Holstebro Museum har det arkæologiske ansvar for. Kort kan man sige, at museet konstant beskæftiger 2-3 arkæologer med at udføre det af staten lovbefalede arbejde med at sikre fortidens spor.


Der kommer hele tiden nye genstande til museet, dels til nyere tids afdeling ved indsamling og som gaver, dels de ting arkæologerne finder i jorden. Nyere tids genstande skal nummereres, fotograferes og registreres. Det indebærer en opmåling af dimensionerne og en nøje beskrivelse af genstanden og dens anvendelse og historie.


For arkæologiens vedkommende skal nyindkommende genstande gennem stort set samme proces. Men derforuden skal arkæologiens genstande også forsigtigt vaskes rene for jord. Er der skår blandt de fundne dele, forsøges skårene samlet til hele krukker.
Der tages ofte jordprøver, der floteres – skylles – så prøvens forskellige bestanddele separeres. Ud fra disse prøver kan man erfare eksempelvis om/hvad der blev dyrket i området på et givet tidspunkt.


Hvis et besøg på museet skal være en god oplevelse skal rammerne også være velplejede.
Holstebro Museum er på 2499 m2. Heraf er de 1665 m2 udstillingsareal. Det er rigtig mange m2 gulv at feje og vaske hver uge; og i cafeen er det ofte flere gange dagligt at gulvet skal fejes! Alle ruder i glasmontrerne skal løbende pudses for fedtfingre og næsemærker. Edderkopper og spind jages med stor ildhu – ikke kun fordi spind ikke ligefrem pynter, men sandelig også fordi vor tyverialarm ikke skelner mellem edderkopper og tyvepak!


Dagligt skal toiletterne rengøres og sprungne pærer udskiftes – vi har et utal af elpærer, hvoraf langt størstedelen sidder inde i montrerne. Disse er meget vanskelige at komme ind i – godt af hensyn til tyveri men besværligt når pærer skal skiftes og føromtalte edderkopper jages.
Og så er der alt det andet – alle disse større og mindre ting der hele tiden skal ordnes, der skal smøres, males, skrues en skrue i og saves en pind, affald køres på lossepladsen og forsyninger til cafeen hentes hjem – listen er alen lang – alt sammen nødvendigt for at museet kan fungerer som arbejdsplads og som kulturtilbud.

 

Regin og museernes samlinger

Alle statsanerkendte museer i Danmark indberetter til en central database, hvori samlingerne skal registreres. For arkæologi og nyere tids vedkommende sker det via registreringssystemet Regin. Indtil videre er det kun alle arkæologiske genstande samt nyinkomne nyere tids genstande og legetøjssamlingen, der er lagt ind på databasen, men med tiden skal hele samlingen registreres i Regin.


Oplysningerne er offentligt tilgængelige på databasen Museernes Samlinger, som kan findes på Kulturstyrelsens hjemmeside www.kulturarv.dk/mussam. Her kan man vælge at søge bredt i alle museers samlinger, eller udelukkende på Holstebro Museum. Det sker ved at vælge menupunktet ”Museumsoversigt” og finde museet i den lange liste af statsanerkendte institutioner.


Her kan man så vælge at søge enten under sag eller genstande. Hvis museet har modtaget flere genstande med en indbyrdes forbindelse, vil der ofte være oprettet en sag, der har de overordnede oplysninger om genstandene. Mere spredte indkomster er registreret under mere generelle sager som ”Bygninger og boliger” eller ”Dragt og smykker”.


Vælger man at søge på genstande, vil de komme i alfabetisk rækkefølge efter det første ord, registratoren har brugt om genstanden. Man kan vælge at se alle igennem eller prøve at gætte sig frem til, hvilken betegnelse der er brugt. Der er desværre ingen søgefunktion.


Klikker man på betegnelsen ud for billedet af genstanden, vil man få en beskrivelse, en datering og størrelse samt et forstørret billede. Dertil kommer genstandens nummer i museets registreringssystem, som gerne må oplyses, hvis man henvender sig til museet for flere oplysninger.


Det er muligt at søge på enkelte genstande på tværs af alle museer, og her vil man både søge i betegnelsen for genstandene og i den beskrivende tekst.  Det vil derfor ofte give det bedste resultat, hvis man leder efter en specifik genstandstype. Så skal man derefter holde øje med, hvilke der befinder sig på Holstebro Museum.

Af hensyn til loven om beskyttelse af personlige oplysninger kan man ikke få oplyst, hvem der har givet de enkelte genstande

 

HOLSTEBRO MUSEUM

Strandingsmuseet

Arkivet vinderup

Lokalhistorisk arkiv

Igen i år skal vi på tur!

 

 

 

 

Nyhedsbrev

 

Modtag vort nyhedsbrev med

kort nyt om stort og småt

via e-mail.

Klik her for at tilmelde dig:

 

Tilmeld til nyhedsbrev

 

 

 

 

 

 

 

 

Adresse

 

Holstebro Museum

Museumsvej 2B

7500 Holstebro

Tlf: 96 11 50 10

info@holstebro-museum.dk

CVR nr.: 34744866


 

Entré

 

Gratis entré for alle i perioden

1/2-17/4-2017.

 

Studiekort fra en uddannelse

i Holstebro kommune samt værne-

pligtige ved JDR gratis adgang.

 

Gratis adgang for alle til Holstebro

Museum på Sankt Georgs Dag

d. 23. april samt på museets

fødselsdag d. 22. maj.

Åbningstider


Museet er lukket pga. ombygning!

 

Vi glæder os til at invitere inden for

i nye rammer efteråret 2019.